træd ud

Er det ikke bare et fantastisk foto af moderelefanten der blidt, men bestemt skubber den lille unge ud i vandet.

Det må være et kæmpe skridt ud i det ukendte for den lille elefant. Ud i denne væske som konstant ændre form og bevæger sig. I modsætning til jorden, som er hård og blot hvirvler lidt støv op. Måske ungen også mærker at vandet nedkøler fødderne hurtigere end jorden. Skræmmende.
Måske? Men snart opdager den også hvor forfriskende det er.
Det første skridt ud i det ukendte er altid det mest vanskelige. Man må tag et fast tag i modet. Det næste skridt er stadig udfordrende. Men, pludselig virker det ukendte, kendt!

Mon ikke det var sådan at Peter også havde det. Da han havde sagt til Jesus, “bare sig at jeg skal komme ud til dig på vandet, så kommer jeg”. Mon han ikke øjeblikket efter fortrød det lidt indvendigt. Men så tog han mod til sig. Så fast på Jesus. Og tog det første skridt ud over siden af båden. Og med det næste skridt, stod han nu med begge fødder solidt plantet på vandet.

Det kræver mod at bevæge sig ud i noget vi aldrig har gjort før. Men det er her at vi får lov at opleve at Gud er trofast. Det er godt at have blikket låst fast på ham, ja det er faktisk nødvendigt for at holde sig ovenvande. Når vi ser at vi faktisk ikke evner det vi er ved at gøre, så forsvinder modet også.

Tiden mellem påske og pinse minder os om, at vi må holde blikke låst fast. At vi ikke må give op.

Disciplene troede at Jesus var genopstået, de havde set ham, mærket hans sår. Men alle mente at de havde stjålet Jesu lig, så de gik ikke frimodigt frem og proklamerede hans genopstandelse.
Men på pinsedag kom Helligånden over dem, og de tog mod til sig. Fortalte alle om Jesus, mange troede at de var fulde. Men der var også nogle der lyttede.

Uanset hvad der ligger foran dig, så tag fat med mod. Du når det kun, ved at række ud efter det!