Hvor kan jeg klage? Hvem skal jeg henvende mig til? Er der en chef jeg kan tale med? Vi må gå mod toppen, for at finde en der vil lytter og gøre noget ved denne uretfærdighed. Det giver mening.

Men hvad når vi ikke bliver hørt, når den der kan vende uretfærdighed til refærdighed ikke vil gøre det. Hvad når vi ikke kan stille nogen til ansvar for vores situtation. Hvad stiller vi så op?

Om morgenen løfter jeg min røst til dig,
jeg lægger min sag frem for dig og venter. (salme 5,4)

David står som kongen, der er ingen myndighed han kan vende sig til ud over Gud. Han vælger at lægge alt det der presse på, alt den uretfærdighed han oplever, alt det han ikke forstår, alt det lægger han frem foran Gud,
og så venter han…

Måske du indvender at du ikke tror nok, og at du ikke ved hvordan du skal formulere dig rigtig. Her er David et fantastisk bekendtskab. Han siger det som det er, han lægger ikke fingerne imellem, han taler frit fra leveren.

Jeg er fortvivlet og fuld af frygt. Hvor længe skal jeg lide, Herre?
(salme  6,4)

Uanset om det er det ene eller det andet du kan præstere, så er begge dele tro. At vende sig til Gud, lægge sin sag frem for ham,
og så vente og forvente at han griber ind. Det er tro.