en serie af tilbageblik i kirkens historie, som peger ind i den fremtid vi lever!

Denne gang er det en undervisning skrevet af Morten Bonnerup, som stadig tjener aktivt i menigheden med børnene og som formand af B&U foreningen. Hvis du også vil sprede glæde med dine evner, så er der en mængde af muligheder. Mange er aktive i kirkens arbejde eller frivilligt i byen.

Her vil alle former for en god gerning mod din næste blive betragtet som almisse, selvom rom 12,8 viser os, at almisse og barmhjertighed er to forskellige tjenester. “Sælg jeres ejendele og giv almisse” luk 12,33.

Din almisse er et offer til Gud, du skal give som Kristus, der gav sig selv. Hvis du sammenligner filip 4,18 med ef 5,2 ser du, at almisse er en liflig duft for Gud, præcis som Kristi offer var det.

Jakob 2,26 “En tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt”. Guds retfærdighed består i at se til de svage og undertrykte i deres nød.

Det er Gud, som skaffer den svage sin ret, det er faktisk det Guds dom går ud på (mal 3,5, sal 82) Enken og den faderløse har Guds særlige omsorg (sal 68,6). Vi skal være retfærdige som Gud, og tage os af den svage. Det er det Jakob henviser til i jak 1,27. Andre steder, som opfordrer til gode gerninger: gal 6,10, heb 13,15-16, 1.joh 3,18

At søge Gud

Det aller vigtigeste for os mennesker er at søge Gud. Det er hver enkelts søgen efter Gud, som leder ham til frelse i Jesus Kristus. Amos 5 omhandler det at søge Herren. amos 5,4 “Søg mig så skal I leve”. Sammenligner vi amos 5,4 med amos 5,14, opdager vi: at gøre godt mod sin næste er at søge Gud. Idag forbindes det at søge Herren oftest med bøn, men i det gamle testamente var det at søge Gud stærkt forbundet med at vise retfærdighed mod sin næste, og holde Guds bud: “Herren ser fra himlen ned over menneskene for at se, om der er én forstandig. én der søger Gud. De er alle kommet på afveje; alle er fordærvede ingen gør godt, ikke en eneste” (sal 14)

Mennesker som ønsker at gøre det gode kaldes tit for fredens børn. De vil ofte være åbne overfor evangeliet. Bibelen udtrykker dette forhold i joh 3,21 “den der gør sandheden kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerning er gjort i Gud”

Hvad er så størst af de tre?

Der er noget, som kunne tyde på, at Gud sætter pris på handling som faste og almisse. Vi kan alle bede – det koster ikke noget stort offer, før vi følger opfordringen til at våge og bede uophørligt. Men vi er vel ikke rigtig kristne, hvis ikke vi giver som Kristus, der gav sig selv. Gud lønner alle tre former for tilbedelse, men de har hver deres tid. Jeg vil atter pege på es 58,4-9 som det sted, der klarest viser, hvordan forholdet mellem almisse, faste og bøn skal være. Hvis fasten skal få Gud til at lytte til vore bønner, må vi handle retfærdigt og barmhjertigt mod vores næste. Søger vi Gud således med et rent hjerte, har vi Hans løfte es 58,8 “Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden”