er der kun én Gud?

Du har måske hørt det sagt før, eller selv sagt det. Jeg vil så gerne give troen på Gud videre til mine børn. Men troen kan ikke arves eller læres, den må erfares. Enhver må selv møde Gud.

Der er kun én Gud, og der er kun én vej til Gud. Han kalder også sig selv sandheden og livet, men også kendt som Jesus.

Min religionslærer på gymnasiet var en mand der virkelig havde undersøgt livet, han havde rejst og studeret forskellige kulturer. Ud over nogle interessante filosofier og ideer fandt han også en hustru i Frankrig. Efter en time hvor vi havde talt om kristendom, fortalte han mig hvor meget han respekterede kristne der virkelig troede. Hvortil han knyttede bemærkningen, vi laver jo alle hver vores tro, din tro er ligeså god som min.

På trods af at vi gerne vil være favnende og acceptere andres holdninger, uden at tvinge vores tro ned over nogen. Så er denne ytring bare ikke sand. Der er ikke flere sandheder! Det handler ikke om perspektiv! Der er én Gud og én vej til ham.

Man kan sagtens diskutere det. Men det eneste der forandre noget, er at opleve Gud. Derfor er alle gudstjenester og møder åbne, derfor kan man altid få en aftale med præsten, derfor investere vi i Lemvigs børn og familier, derfor beder vi for de syge, derfor møder vi vores næste med kærlighed. Alt hvad vi foretager os i kirken eller derhjemme er muligheder for at vores børn, naboer, bekendte og venner kan mødes med Gud.

Må du opleve nåde, barmhjertighed og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre.

1. Timoteus 1,2 BPH