hvad venter du på?

Nu er vi gået ind i de bløde værdiers tid. Den tid hvor også maven bliver mest bløde. Tankerne svæver omkring hvordan man kan forsøde livet for dem man har kære. Det er ikke altid nemt at finde den rette gave, eller virkelig vise hvormeget man sætter pris på mennesker. Men vi når alligevel i mål hvert år.
Julen minder os om at Jesus opgav sin kongestatus. For at give sig selv som en gave. Hvad om du i år lod den kærlighed du har for dine kære. Sætte standarden for hvordan du elsker din næste som har det svært.

Vi må ikke holde op med at fejre julen. Men hvad om der kom lidt maskulinitet tilbage i fortællingen. Hvad hvis julen handlede om:
hvordan Jesus tømte kirken for alt som fjernede fokus fra Gud?
– ikke kun en baby der får nogle gave han ikke kan bruge!
at Jesus går igennem stormen og tvinger den til at tie?
– ikke kun en baby der hyggede sig i en varm krybbe!
en konge der døde på et kors for min egoisme?
– ikke kun en baby der får besøg af nogle hyrder og vise mænd!

I julen kan vi håndtere Jesus. Det meste af året er han alt fra en god filosofi til en mærkelig fisk. Vi ved ikke hvad vi skal stille op med en Gud der dør på et kors. Eller en Gud der bliver vred. Nej, nu er det heldigvis jul, så kan han ligge der i krybben og skamme sig. Og næste gang han kommer her til jord. Kan han altså lige optræde som en ordentlig konge..

Han var lig med Gud, og havde ret til at fastholde den lighed. Dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Som menneske ydmygede han sig og accepterede den værste død – døden på et kors.

Filipperne 2,6-8