giv det videre…

Kortet er fundet frem… Hvor skal vi hen på ferie? Drengen vil sikkert til Afrika, for at se rigtige løver. Moderen synes klart at ideen er god, meeeen… Det er en lang og dyr tur. Måske vi kunne nøjes med et sommerhus og så besøge Givskud Løvepark?

Hvad er det der styrere vores beslutninger? Er det hvad der er praktisk og økonomisk? Det er jo sund fornuft ikke at forbruge over evne! Og det er da også værd at overveje, om det virkelig er besværet værd! Men hvornår gør vi noget, fordi vi simpelthen er nødt til det? Ikke fordi at det er praktisk for os eller fordi at det økonomiske giver mening. Men fordi det simpelthen er det rigtige at gøre! 

Hvornår har du sidst befundet dig i en situation, hvor du simpelthen var nødt til at gøre noget? Ikke fordi at mennesker forventede det af dig. Men fordi at du stod med en mulighed i hånden, som du kunne vælge at slippe, men hvor alt i dig sagde at du skulle gribe muligheden.

Du var simpelthen nød til det!

Den anden aften sad jeg i en god samtale, og det blev meget sent. Men da jeg kørte hjem derfra, mærkede jeg Helligånden rører sig i mig. Så jeg kørte en lille omvej forbi Bovbjerg Fyr. Da jeg sad på parkeringsplads og til min overraskelse kunne se at fyret var tændt. Fik jeg en tanke om at gå ned af alle trapperne til stranden. Igen gjorde jeg det. Og jeg forsatte ud til strandkanten. Da jeg stod der sagde Helligånden “se sandet, det var det jeg viste Abraham, da jeg lovede at velsigne ham” 1. Mosebog 22,17.

Der findes flere spændende vidnesbyrd om at følge Helligåndens ledelse i mit liv. Men det ikke kun når vi oplever stor ledelse og kraftfyldte gerninger at vi bevæger os med Gud. Det er en daglig vandring. Når vi får denne indre nød, skal vi ikke blot slippe den, fordi den ikke er praktisk lige nu. Nej. Grib den. Se hvad der sker!

Paulus siger det sådan til menigheden i Korint, som stiller spørgsmål ved hans motiver.

Det er Kristi kærlighed, der får(el. tvinger) os til at gøre det, vi gør. Vi ved jo, at han døde i vores sted, og derfor er vi færdige med det gamle liv, vi levede før.

2. Korint 5,14 BPH

Hvilken nød har du på hjertet? Jesus elskede dig og mig så meget at han valgte at dø i vores sted. Han var simpelthen nød til at redde os. Han kunne ikke holde ud at se hvordan vi skridt for skridt sank dybere ned i kloakken. Hvordan vi langsom men sikkert var ved at drukne i vores egne og andres efterladenskaber. Han var nød til at redde os! Derfor trådte han ned fra sin trone, valgte at drukne i vores håbløshed, for at vi kunne stå på hans skuldre. For at vi kunne leve i frihed.

Det er den kærlighed der tvinger os til at give det videre vi har fået. Ikke fordi at det er praktisk for os, ikke fordi at det giver økonomisk vinding. Men fordi han elskede os først!