bøj fisken mens den er frisk

Fornyeligt på biblioteket faldt jeg over titlen på en bog. “bøj fisken mens den er frisk”. Det er en god titel for den inspirerer fantasien. Hvad ligger der mon bag ved det udsagn? Hvorfor vil man bøje en fisk? Titlen bygger på et afrikansk ordsprog. At så længe fisken er frisk kan halen bøjes til en krog, og kan derfor nemt transporteres på en kæp.

Det er direkte anvendelig ind i vores liv! Ikke at vi skal knækkes så vi passer ind i en bestemt måde at være kristen. Men forbliver vi friske i Jesus? Altså bøjelige. Eller er vi blevet stive og umulige at flytte omkring med?

På vejen igennem Apostlenes Gerninger, undrede jeg mig ofte over hvor stillestående kirken er. Det lyder måske mærkelig eftersom at de vokser eksplosivt og gøre gode ting i Jerusalem. Men Jesus byder dem at gå helt til verdens ende i første kapitel, trods det kommer de først afsted pga. forfølgelse af kirken. Og når vi kapitel 21. Ser vi at kirken ikke er forblevet i Jesu frihed. Nu er de gået tilbage til loven, jo, de accepterer Jesus som Messias. Men de har glemt deres frihed i Jesus.

Når vi går i stå. Ikke længere forbliver forfrisket. Så er dette den største farer. At vi bliver mere fokuseret på vores lov end på vores frihed. Bringer Jesus liv eller dom? Det kommer an på hvem du spørger. I evangelierne bringer Jesus liv til mennesket loven slår ihjel. Og dom til ham der dræber med loven i hånden!

Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke – og så ville jeg give dig levende vand

Johannes 4,10 BPH

Må vi forblive friske. Hvis vi læser Johannes 4, oplever vi hvordan at Jesus tilsidesætter loven og alle kulturelle forventninger. For at møde et menneske.