en serie af tilbageblik i kirkens historie, som peger ind i den fremtid vi lever!

Denne gang handler det om den første legestue. Men i 2016 startede der atter legestue op i Lemvig Kristne Center. Ud over en enkelt eller to torsdage har de fast mødtes om onsdagene.
Men fra marts 2019 åbner legestuen også hver søndag. Hvor det bliver muligt at følge gudstjenesten live, imens man leger med de mindste børn. De største børn deltager i lovsangen i kirken inden børnekirken starter deres fantastiske program kl 11.

Menighedsnyt – januar 1992

Bladet: Hvad er mødreguppen for noget?

Else: Mødegruppen er et forum for kvinder og deres børn. Vi mødes hver onsdag hvor vores børn leger sammen og hvor vi kvinder snakker kvinde-snak

Bladet: Hvorfor startede mødregruppen?

Else: vi opdagede at menigheden havde mange kvinder som gik derhjemme og passede deres børn og at vi ofte følte os noget isoleret i forholdt til hinanden.
I mødegruppen kan vi lære hinanden at kende, opmuntre hinanden og vores børn oplever afveksling i hverdagen.

Bladet: Hvad foretager I af konkrete ting med jeres børn?

Else: Det er forskelligt fra gang til gang. Vi har været ved stranden og samlet sten, som vi bagefter har malet på. Vi har bagt brød og spist det sammen bagefter. Her efter jul laver vi lidt mere struktur på det. Vi laver en plan over hvor vi skal være, og hvad vi skal lave.
Den plan agter vi at offentliggøre i menighedesbladet. Vi ønsker også, at mødregruppen skal være et sted, hvor vi kan invitere venner udenfor menigheden med, altså vi ønsker at være et åbent fællesskab.
Vores formål som menighed er at møde de behov der er og vi har oplevet at mødregruppen er blevet det sted hvor vi som kvinder kan give hinanden positiv støtte og dække mange forskellige behov.

Jeanne: Mødregruppen er bare helt fed! Der kan man læsse af!