en serie af tilbageblik i kirkens historie, som peger ind i den fremtid vi lever!

Menighedsnyt – marts 1992

Hvad gør livet værd at leve
tanker af Emma…

Et spørgsmål jeg har tænkt på mange gange – og svaret, når jeg grunder over dette og mange andre spørgsmål er: Det at leve mit liv sammen med Jesus, det gør livet værd at leve.

Fordi Jesus altid er den samme.
Alt andet forandres – den jeg elsker allemest kan rives fra mig. Freden kan vende, og lykke med. Helbredet kan svigte.

Men Jesus er der altid til at hjælpe. Han elsker os for han er vores ven. Han tilgiver altid og har en mening med vores liv. Han gav engang sit liv for os allesammen her på jorden, han gav os et evigt liv.

Jeg takker Jesus af hele mit hjerte, at jeg kan komme her i Lemvig Kristne Center, hvor jeg føler, jeg hører til. Og hvor der altid er nogen der vil bede sammen med mig. Jeg ønsker at der må komme mange ind i kirken her. Tak, Jesus, for alt hvad du har gjort for mig og alle mine venner her.